|
| |
Hastrupsangen
Mel: Blaze away.
Når oldermanden kalder sammen,
da er Hastrup klar til fest,
så mødes vi i fryd og gammen,
ja alle sammen gi´r humør, som de kan
bedst
ved Sankte Hans og fastetide
gibber det i os såmænd,
-
en Hastrupfest er lykken,
vi finder hyggen her igen.
I nittenfiretres det hændte –
tøm´ren fik en god ide, -
maskerede personer rendte,
-
om han dem kendte, ku´ han vistnok ikke se,
han til sit værksted indbød bare.
fastelavn er skæg og skør,
-
dacapo – og erfare,
den faste skare kom som før.
Og hermed har vi traditionen
skabt for Hastrups lille by,
-
i fest og glæde holde tonen
og svinge konen – det er tid til fest på
ny.
Så snart man rundet har de 16,
må man delta´ i vor spøg,
vi taber ikke gejsten,
nej, hele natten bli´r den høj.
Af Hastrup lidt vi godt må prale,
-
skønt den ligger i et HUL..
på sammenholdet vil den kalde,
vi samles alle om den brave ”Hastrup-skål”.
Lad os nu bare glasset hæve
på den sag, som vi har kær,.
-
lad Hastrup længe leve
med alle gæve bog´re her.
Hastrup skålen:
Havet omkring Hastrup
Vort moderlige hav, hav, hav
Skååååååååål - mor Hastrup.
(og ikke et øje er tørt)
|